Kennel Kisamba

Australsk Terrier

MINDEORD om den dejligste lille aussiepige ! 

   chui-150407-006                    

 

Solen skinnede, vejret var perfekt til alletiders travetur. Ronja  og Chui fik leget, tumlet, drønet, snust til alskens lækre sager og læst visitkort fra omegnens hunde.

MEN  -   dette var samtidig den allersidste svære strandtur med Chui  -  utroligt svært var det at nyde hundenes glæde og samtidig vide, at få timer efter  ville et dejligt hundeliv være forbi.

Chui fik en tumor ved hjernen, som gjorde at hun pludselig fik krampeanfald. Ved første anfald havde både vi og dyrlægen håbet, at det evt. var giftige planter hun havde spist . Men da der kom flere kramper måtte Chui medicineres - og desværre kom der en dag hvor vi måtte erkende at kramperne tog til i styrke og antal og at det tog utroligt hårdt både på Chui og på os. Sit sidste hvilested  har Chui fået  på et fredeligt sted i vores have og når det igen bliver forår vil vi plante en flot blomstrende busk på stedet. Chui blev 12 år.

chui-in-memory-002 

Chui "fyldte utroligt meget" i vores hus - hun snakkede konstant og  den tekst som i lang tid har stået på vor hjemmeside er så rammende for Chui - at den skal med her :

Ganske som mennesker, har aussier også hver deres små særheder. Her i huset må vi nok sige, at Chui klart fører – hun er simpelthen en MEGET snakkende hund ! Modsat vore andre hunde, som knap har  så stort et ”ordforråd” (det er nærmest begrænset til lidt knurren i krogene og gøen når de vil ind/ud, eller der kommer nogen) har Chui et betydelig mere avanceret sprog - der bliver småvuffet , småknurret , gabt med stor opfindsomhed – ja der er utallige variationsmuligheder !

Sidder man og er optaget af at læse, skrive, se fjernsyn eller lignende og tiden falder Chui for lang, starter hun op med f.eks at hente et stykke legetøj, lægger sig i nærheden og kommer med et spørgende vuf , ofte reagerer de andre hunde, som imidlertid lynhurtigt bliver sat på plads med en lav knurren, hvorefter hun fortsætter med at bearbejde sit udvalgte offer.  Faktisk tror jeg Chui opfatter mennesker som utroligt langsomt opfattende,  stemmelejet stiger lidt og nu understreges hensigten med lidt aktivitet – frem og tilbage med legetøjet i munden. Virker dette heller ikke, bliver der taget grovere midler i brug Chui’s snude har en formidabel evne til at skubbe og puffe så kaffekopper med indhold, aviser, bøger ja alt hvad man måtte have i hænderne får en flyvetur, hvis man altså ikke skulle være forberedt (sker mest hvis der er gæster) - selv med bind for øjnene, ville vi lynhurtigt kunne afgøre hvis snude der puffer !  Chui  var i flere år familiens bedste agilityhund - men nøjes nu med at drøne afsted når vi er på stranden.

 

Chui gav os utallige dejlige timer, vi mindes hende ofte og glemmer hende aldrig !

Copyright Kennel Kisamba© 2015. All Rights Reserved.